Når han er færdig med at læse i Danmark, vil han hjem til Grønland hurtigst muligt. Mange vil det samme, men langtfra alle gør det

23-årige Hans Larsen Jensen er ikke i tvivl. Når han om godt et par år er færdig med sin uddannelse på det sjællandske erhvervsakademi Zealand, vender han hjem til sin fødeø, som han forlod for tre og et halvt år siden. Hjem til Ilulissat, familien, naturen, båden og fjorden for at bruge sin uddannelse og være med til at skabe det, han kalder et »stærkere og mere selvstændigt Grønland«. Der er i dag måske 500 grønlandske studerende, som Hans Larsen Jensen i Danmark, og mange af dem drømmer som ham om at vende hjem. Men en ting er drømme, en anden er virkelighed. Det afslører en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om grønlandske studerende i Danmark. Over halvdelen af dem udtrykker således »et klart ønske om at vende tilbage til Grønland«. »Mange grønlandske studerende føler en særlig forpligtelse til at vende tilbage til Grønland og bruge deres uddannelse til at sikre samfundsudviklingen i deres hjemland,« fremgår det af rapporten. Det ender dog ikke nødvendigvis sådan. På baggrund af tal fra Grønlands Statistik kan det grønlandske medie KNR beskrive, hvordan mere end halvdelen af de grønlandske studerende i Danmark stadig ikke er vendt hjem igen tre år efter endt uddannelse. Blandt andet fordi bolig- og arbejdsmarkedet er usikkert, hvilket gør det svært at etablere sig, lyder en forklaring ifølge KNR. Ifølge Grønlands Statistik læser omkring hver tredje grønlandske studerende en videregående uddannelse i udlandet. Størstedelen i Danmark. Først DTU, så Zealand Hans Larsen Jensen er næstformand i den grønlandske studenterorganisation Avalak i Danmark og kom i sin tid til Danmark for at læse til ingeniør på DTU. Siden tog han et sabbatår og arbejdede som bartender, inden han i sommer begyndte at læse management og økonomi i Roskilde. »Når jeg er færdig, så tager jeg hjem, det er jeg sikker på,« siger han. Han er ikke i tvivl om, at han nok skal finde arbejde i Ilulissat. Om det så er i kommunen eller med events. »Der er masser af muligheder,« siger Hans Larsen Jensen, der i dag bor i Farum: »Min fremtid ligger i Grønland.« Han savner kulturen, naturen og familien. Hvad kunne få dig til at blive i Danmark? »Så skulle det være for at tage en kandidat,« siger han. Uddannelser trækker Den samlede befolkning i Grønland er omkring 57.000 indbyggere, og i Danmark bor cirka 17.000 grønlandskfødte grønlændere. En af grundende til, at mange grønlændere flytter til Danmark er især muligheden for videregående uddannelse. I Grønland er mængden af videregående uddannelser – og især universitetsuddannelser – få, og det trækker mange til udlandet. Adgangen til uddannelse har Torben M. Andersen også tidligere peget på, som en bærende grund til, at mange grønlændere rykker til Danmark. Han er tidligere overvismand og har de seneste 12 år været Selvstyrets økonomiske toprådgiver som formand for Grønlands Økonomiske Råd. »Grunden til, at grønlændere kan finde på at flytte til Danmark, kan også være, at adgangen til boliger, skole, uddannelse og sundhed er bedre i Danmark,« har han tidligere fortalt Berlingske. Mange holdninger Det er ikke, fordi Hans Larsen Jensen ikke kan lide at bo i Danmark. Her har han venner og netværk med fælles interesser som musik og sit fritidsarbejde som bartender. Han »elsker« Danmark, siger han med et grin, men kan dog ikke sige sig fri for, at det »nogle gange kan være lidt træls, at der er så mange synspunkter om Grønland«. Ikke mindst nu, hvor der efter Donald Trumps mange meldinger er mere debat om grønlænderne, deres fremtid og dermed også Rigsfællesskabet end formentlig nogensinde før. »Grønlænderne i Danmark har mange forskellige holdninger til Rigsfællesskabet, men jeg tror, at de fleste gerne vil selvstændighed,« fortæller han. Han tror og håber på, at andre grønlandske studerende som ham ser fremtiden for sig i Grønland. Uvidenheden fylder En ting kommer han ikke til at savne. Det er den racisme, som han bliver udsat for, som dengang en dansk mand heilede til ham. »Det vidste jeg ikke lige, hvordan jeg skulle reagere på,« husker han. Så er der danskernes uvidenhed. »Der er mange, der ikke ved ret meget om Grønland. Jeg oplever så meget uvidenhed,« forklarer han: »Nogle spørger, om vi har vores eget sprog.« https://www.berlingske.dk/metropol/naar-han-er-faerdig-med-at-laese-i-danmark-vil-han-hjem-til-groenland